Efter at være kommet igennem udvælgelsesprocessen af løbesko, skal de ikke alene tages i brug men også passes på. Når det er sagt så skal hver løber også tage sig godt af sig selv i sommervarmen. Det følgende er gode råd til friske sko og friske løbere.

Hold løbeskoene friske

Jeg kan rigtig godt lide ideen om at skrive dato i løbeskoene den dag du tager dem i brug. Grunden til dette er, at der kun er et vist antal kilometre i et par sko. Ved at skrive datoen ned og derefter holde styr på tilbagelagte strækningerfår man ikke alene styr på skoenes holdbarhed men også overblik over sin træning. Det sidste kan gøres med en af de mange løbe apps der erfterhånden findes til nogle af dem. Desuden kan en skridttæller være en hjælp hvis løbeskoene også bliver brugt til dagligt brug.

De fleste steder rundt omkring på nettet fraråder de at vaske løbeskoene i vaskemaskinen f.eks. fordi limningen i dem kan gå op. Når det er sagt har jeg gjort det flere gange uden at jeg synes at de har lidt skade. Om de giver flere vabler, på grund af at formen ændrer sig lidt, synes jeg heller ikke men det er selvfølgelig på eget ansvar. Grunden til at jeg har tyet til vaskemaskinen, er at jeg bor på landet med mulighed for at løbe på grusstier og i skoven og nogle gange er det fristende at fortsætte med lidt havearbejde inden jeg skifter. En anden løsning kunne helt sikkert være at huske på at løbesko er løbesko og kun løbesko.

Hold dig selv frisk

Det danske sommervejr er også kæmpe regnskyl. Så tag et kig ud af vinduet og vælg løbetøj og sko efter vejret. Heldigvis er det også solskinsstråler så det kan være en god ide at lægge løbeturen om morgenen eller aftenen så rutinen er på plads når temperaturen stiger. Ved at løbe på det rette tidspunkt af dagen er det også nemmere at holde sig til retningslinjerne for vandindtagelse. Efter solhvervet begynder det gradvist at blive mørkere om morgenen, hvilket gør det til et godt tidspunkt at begynde at løbe efter årstiderne.

Men hov måske var udvælgelsesprocessen slet ikke gennemført og løbetræningen kan først komme i gang med de helt rigtige løbesko, hvis det er første skridt så kig her på fede løbesko og følg så op med punkt to og tre. Forhåbentlig er der rigtig mange kilometer tilbage i benene og en masse sommerdage med god løbetræning.