Tag-arkiv: FitBody

Fitness er ikke bare sund for kroppen, men også for din mentalitet

Fortidens fitness vs. nutidens fitness

Før i tiden var det meget få mennesker der dyrkede fitness eller nogen form for sport. For mange år siden var det en sjælden ting at man dyrkede motion, det var nemlig kun atleter der havde muligheden for – motion var noget specielt og helligt.

Interessen for fitness er steget voldsomt de sidste par år

Som tiden er gået er interessen for motion og fitness blevet enormt stor, og i det 21. århundrede har alle nu muligheden for at dyrke motion hvis man vel og mærket har lysten og motivationen til det.

I dag skal man ikke have noget specielt over sig for at kunne dyrke motion, heldigvis for det! Da motion ikke bare er godt for selve din krop men også for din mentalitet.

Motion giver indre ro

I takt med at folk får en sundere krop og bliver mere bevidst om deres krop og hvad den er i stand til at udholde – jo mere klar og frisk bliver man også i hovedet. Nogle dyrker endda motion fordi det er der de finder mest ro og kan gå ind i sig selv, på samme måde som folk gør når de dyrker meditation.

Fitness equals fashion

Vi har stadig rigtig mange som ikke finder motion og fitness særlig spændende, men jeg er utrolig fascineret over hvor stor interessen for det er vokset i løbet af meget kort tid.

Det er kommet på mode at man holder sit sind og krop sund, hvilket jeg syntes er super fedt fordi at jeg mener at fordi det er blevet mode at gå til fitness eller dyrke motion, at så er der generelt mange flere der dyrker det.

Mere bevidst om dig selv og din krop

Men når man dyrker motion bliver man mere klar i hovedet og mange der går i motionscenter eller dyrker en anden form for motion/fitness, finder sig selv mere rolig og afbalanceret. Så man får bestemt ikke kun en flot og veltrænet krop ud af det.

Når man får en flottere og mere veltrænet krop så får man også mere selvtillid – så min afsluttende mening vil helt klar være at du både bliver mere glad for dig selv og mere bevidst om din egen krop og du får mere ro og klarhed i hovedet, så efter min mening:

DYRK SÅ MEGET MOTION DU KAN OVERSKUE!

Motionscenter vs. holdtræning

 

I et motionscenter træner du primært alene – man kan selvfølgelig altid få sig en træningsmakker, men det vil aldrig blive det samme som at gå på et rigtigt hold. Der er stor forskel på de to varianter af træning.!

Holdtræning og fællesskab:

Jeg har altid haft den personlige mening at holdtræning er mere for fællesskabet og jeg ser det som et rigtig fedt sted at lære andre mennesker at kende. Selvfølgelig får man rigtig meget fysisk ud af at gå på et hold, men jeg ser det også lidt som et hygge sted.

Jeg har tidligere været på et hold, men det var ridning og der har man jo kun hold når man dyrker selve sporten – eller så skal man jo vælge at ride selv. Det er godt nok nogle år siden jeg gik til ridning og jeg har ikke været på nogle hold siden da – så jeg ved ikke alt om hvordan hold træning er nu om dage, men jeg kunne forestille mig at der stadig er noget fællesskab i det.
Jeg har den ide om at, holdtræning er for de mennesker der godt kan lide at træne sammen med andre mennesker, finder det hyggeligt og så tror jeg også at det har noget at gøre med at man er sammen med andre mennesker om det man godt selv kan lide og finder interessant.

Jeg tror fast på at holdtræning til tider kan være meget bedre end motionscenter, fordi når man til tider mister motivationen til at fortsætte, det bliver lidt for hårdt – så er det meget rart at være omringet af mennesker som er gode til at motivere en og hjælpe en godt på vej hvis man har det lidt svært i en periode.

Alene tid i motionscenteret:

Jeg er selv typen der går i motionscenter og det gør jeg af den simple grund at jeg godt kan lide at træne alene.

Jeg er slet ikke typen der går til holdtræning og det bliver jeg nok aldrig – medmindre jeg finder en sportsgren jeg bliver helt vild med. Jeg nyder stilheden og musikken i ørerne. Jeg vil rigtig gerne træne alene fordi så foregår alt i mit tempo og jeg kan holde pause når jeg har lyst – jeg tillade mig at sænke og forhøje mit tempo når jeg har lyst – gå voldsomt meget til den, den ene dag og tage det lidt mere roligt dagen efter.

Man ser tit mennesker i et motionscenter med en træningsmakker og til tider har jeg også selv overvejet at finde mig en, da der er nogle øvelser såsom bænkpres hvor jeg ikke kan tage alt for meget vægt på fordi at det er en farlig øvelse og lige præcis ved bænkpres vil jeg helt klart mene at man skal have en makker eller hvem som helst det kan være, til at stå bag dig som kan hjælpe med at spot hvis det skulle blive nødvendigt.
Motionscenter vil jeg helt klart mene er for folk der elsker at træne, men gerne vil træne alene.

Træf dit valg:

Der er selvfølgelig nogle som ved lige fra starten af om de er til holdtræning eller til motionscenter, hvilket er total fedt for dem der ved det lige med det samme.

Men hvis man er i tvivl vil jeg klart anbefale at man prøver begge ting af – normalt plejer en prøvetime på et hold ikke at koste noget, sådan er det ihvertfald mange steder og det dyreste jeg nogensinde har hørt om er 100,- for en træning i motionscenter, hvor man selvfølgelig må være der så længe man har lyst.

Men 100,- er selvfølgelig også mange penge, men igen hvis man ikke er klar over hvilken træningsform man er til, kan 100,- nok godt undværes fra pungen.

Den tekniske del i crawl

Der ligger mere bag det end du troede:

Svømning er ikke bare at svømme rundt og kunne komme frem og tilbage i poolen. Når man tænker på den professionelle del af svømning så ligger der utrolig meget teknik bag det og det er ikke så let som man havde regnet med.

Men umiddelbart er det ikke noget der går op for en, før man enten har haft om den seriøse træning på høj idræt niveau eller selv har gået til svømning. Jeg vil i denne artikel prøve at kigge lidt nærmere på hvad teknikken egentlig er bag svømning.

S-bevægelsen:

Når man går til svømning vil ens lærer altid have meget fokus på sin s-bevægelse da det er en utrolig vigtig del i svømningens teknik. Ens s-bevægelse kan deles op i tre dele:

  1. fra isætning til skulder føres armen i en bue udad og nedad.
  2. fra skulder til midt på brystet føres armen indad.
  3. og fra midt på brystet til hoften føres armen udad og opad.

Første del af armtaget giver ikke den store fremdrift, og skal udføres blødt, mens anden og tredje del skal udføres med stor kraft.

Armstrækninger:

Når du er helt ny i svømning er det meget normalt at man tager mange armstrækninger for at komme over på den anden side af poolen.

Men hvis du gerne vil lærer at svømme seriøst, kunne det være en god ide for dig hvis du begynder at tælle hvor mange armstrækninger det tager for dig at komme over på den anden side af poolen, og hvis du for eksempel tager 10 armstrækninger, så lad det gå stille frem og se om du kan tage nogle af dine armstrækninger fra så du ikke bruger nær så mange, men husk at gøre det i dit eget tempo.

Vejrtrækningen:

Vejrtrækningen i svømningen sker ved at hovedet drejer til siden, samtidig med at armstrækningen begynder. Når fremadføringen startes er hovedet drejet sig fra af vandet, så der kan laves en indånding.
Vejrtrækningen sker til siden, let bagud – næsten i sin armhule. Men husk at vejrtrækningen i crawl ikke må ske ved hovedløft, ligesom man gør i brystsvømning. Vejrtrækningens rytme er at man har indånding mens man har armstræk med den ene arm- og udånding mens man har armstræk med den anden arm. i Udånding er hovedet placeret i ovennævnte udgangsstilling.

Det kan være meget svært når man lige begynder, sådan havde jeg det i hvert fald – men man vænner sig hurtig til det, hvis man virkelig gerne vil svømme.

Benene:

For det meste tænker man at ens fødder bare skal plaske sig hurtig frem, men der ligger lidt teknik bag benene også. Benene skal være strakte i udgangsstillingen, men med afslappede fodled og let eftergivende knæled. Bevægelsen stater fra hoften – og ikke kun fra knæene. De afslappede fodled er afgørende for at skabe en fremadrettet turbulens.