Caroline Wozniacki efter bruddet
Den danske tennisspiller, Caroline Wozniacki, blev nytårsaften forlovet med den nordirske golfspiller, Rory McIlroy, efter de havde været sammen i to år. Desværre er forholdet mellem det søde sportspar slut.
Historien bag bruddet
For en måned siden var Caroline Wozniacki og Rory McIlroy på ferie, hvor de boede på Fairmont Monte Carlo. Alt synes på dette tidpunkt at være i skønneste orden, men blot tre dage efter meddelte McIlroy, at han havde brudt forlovelsen med Wozniacki.
Dette skyldtes, at han indså, han ikke var parat til alt, som et ægteskab indebærer, efter de havde sendt alle invitationerne ud til deres bryllup. Rory slog op med Caroline over en telefonsamtale, som kun varede tre minutter. Til at starte med troede hun, det var en joke.
Rory McIlroy fortæller, at han ønsker Caroline al den lykke, som hun fortjener, og at han gerne vil takke hende for den fantastiske tid, som de har haft sammen.
Læs mere om historien bag bruddet her
Fokus på sporten
Da telefonsamtalen mellem de to ex-kærester var slut, rettede Rory McIlroy sit fokus mod den næste, store golfturnering, som han i øvrigt vandt.
Knap en uge efter bruddet var detCaroline Wozniackis tur til at fokusere på sin sport, da hun trådte ind på tennisanlægget Roland Garros’ bane to. Overfor hende spillede belgiske Yanina Wickmayer, der slog den bedre rangerede dansker ud af French Open allerede i første runde. Det i sig selv er ikke usædvanligt i toptennis, men det der fik folk til at snakke, var måden Wozniacki spillede på. Det virkede som om hendes glød var væk, og mange mener dette skyldes bruddet. Den unge tennis spiller havde nemlig drømme om at blive en ung mor, stille tennisketsjeren fra sig, og så ellers bare nyde livet.
Dog har Caroline Wozniacki ikke mistet modet. Den unge tennisspiller fortæller, at hun er her for at spille, og det er det, hun fokuserer på. Det er der al hendes energi ligger.Så tager hun den derfra.
Billede: karlnorling