Sådan holder Jennifer Aniston sig slank
Jennifer Aniston
Jennifer Aniston, født den 11. februar 1969, det vil sige selvom hun ligner en på 35 år, så er hun faktisk 45 år. Mange undrer sig sikkert over hvordan hun kan holde sig så godt.
Hvordan kan hendes krop blive ved at forblive ung. Hendes hud er jo smuk og hun udstråler ungdommens glæde. Men hvad er hendes hemmelighed?
Yoga er hemmeligheden
Hemmeligheden er, ifølge Popsugar.com, det gode gamle råd med en sund sjæl i et sundt legeme. Jennifer Aniston dyrker yoga tre-fire gange om ugen og elsker også den spirituelle side af yoga.
Desuden træner hun fem-seks dage om ugen, hvor hun både laver spinning og løber. Og hun spiser helt almindelig sund mad uden at være på sultekur. Generelt virker det som om hun har en fornuftig holdning til livet, motion og mad.
Yoga
Yoga er åbenbart en af de motionsformer, der skulle få os til at forblive yngre. Men det lyder som det rene vås. Fordi kroppens celler ældes vel med tiden, det er biologisk forudindstillet, det ligger i generne og påvirkes selvfølgelig af kost, miljø og levestil. Men yoga er godt, da det sætter gang i blodomløbet, træner alle musklerne i kroppen, afstresser og centrerer os.
Udover at virke beroligende og centrerende for kroppen, så har den en fantastiks effekt på sindet. Måske er det i virkeligheden sind og psyke, der påvirkes mest. Jeg har selv dyrket yoga i nogle år, derfor kan jeg med garanti sige, at yoga under ingen omstændigheder behøver at være kedeligt eller afslappende. Yoga er en motionsform, hvor alle muskler sættes i gang, pulsen stiger og man føler sig frisk bagefter.
Yoga og snyd
Hvorfor melde sig til et dyrt yogahold, når man kan løbe en tur, gratis! Når man kan få pulsen op på så mange andre gratis måder og samtidig komme i form. Desuden kan man jo blive centreret ved at meditere. Alt sammen helt gratis. Men sandheden er vel, at man aldrig får taget sig sammen. Så hvis man skal i form som Jennifer Aniston, så er der ingen genvej, det er hårdt arbejde, at se så godt ud.