De fleste mennesker har hørt om Jane Fonda, selvom hun nu er en dame godt oppe i årene, hun har netop passeret de 75 år. Men hun har dyrket meget workout og træning i det meste af sit liv, så hun er stadig i god form, og hendes udseende stråler stadig, så hun kan sagtens være tilfreds med sådan et helbred i hendes alder. Hun startede med at være skuespiller, som de andre i familien. Både hendes far og hendes bror har også været med i mange kendte film. Men midt i livet blev hun langsomt til en seriøs fitness guru, som hun med hårdt arbejde og træning blev nummer ét indenfor denne branche. Alle ville kopiere livsstilen fra Jane Fonda, da hun var et symbol på succes. Hun var både populær, smuk, rig og anerkendt, men hun har jo også kæmpet ihærdigt for dette. Hun blev især meget succesfuld med sine hjemmevideoer om fitness og træning. Hun optrådte også tit i TV shoppen, hvor hun solgte fitness udstyr til seerne.

 

Workout som 75 årig fitness dronning

Men jeg blev da ligesom de fleste en smule forbavset, da jeg i Billed-Bladet forleden læste om Jane Fondas comeback i fitnessbranchen. Hun har endda fået kunstige hofter og knæ, så hendes fysik er ikke så stærk, som den var før i tiden. Men i artiklen kommer hun faktisk stadig med nye gode råd om at dyrke motion og spise sundt igennem hele livet, og det gør hun også stadig selv. Især nævner hun, at ældre mennesker gendanner cellerne i et langsommere tempo end før i livet, samt man lettere tager på i vægt, når man kommer op i årene.

 

Jane Fonda er lig med workout

Jane Fonda har knoklet hele sit liv med fitness og workout. Hun har skrevet masser af bøger om træning og workout, og på hendes egen hjemmeside JaneFonda.Com her kan du danne dig et overblik over hendes mange aktiviteter. Hendes kroper jo et levende eksempel på hendes succes, idet hun aldrig har givet op, men hun har altid kæmpet hårdt og indædt, indtil resultaterne kom. Vi andre kan derfor lære meget af hende om workout og fitness.