Har du også hørt om de mange udrensningskure, som skulle være fantastisk helbredende for kroppens organer og din egen fornemmelse af energi og udstråling, men synes du også det bare lyder som en pengemaskine? Det er der heldigvis noget at gøre ved, da man sagtens kan finde råd til en detox kur derhjemme. Man behøver ikke kaste flere hundrede kroner af sted efter en dyr detox-kur produceret af diverse kendte producenter. Ved at gøre det selv derhjemme, ved du hvad du gør ved dig selv, og du vil også selv kunne sætte grænser og regler for dig selv.

10 tips til egen detox-kur

Ryg ikke: Tobak indeholder 4.000 forskellige giftstoffer. Så hvis du er ryger, er det første skridt mod en udrensning.

Spis økologisk:  Hermed slipper du for de værste tilsætningsstoffer, insektgifte og andre uheldige stoffer. Et godt og sundt valg.

Mindre mættet fedt: Hold igen med de fede mejeriprodukter og det røde kød med synligt fedt. Mættet dyrefedt ophober giftstoffer, så det er ganske forbudt.

Hold igen med store rovfisk: De opsamler tungmetaller, pcb og dioxin fra havforureningen. Kviksølv findes især i store, gamle rovfisk såsom tun, helleflynder og sværdfisk. Dåsetun indeholder derimod ikke ret meget kviksølv.

Skyl grøntsagerne: Så slipper du af med de værste af sprøjtegiftene på overfladen. Overhold altid de basale regler om køkkenhygiejne.

Drik vand: To liter i døgnet er det, der skal til. Lad være med at drikke fire-fem liter, som nogle anbefaler. Du risikerer at skylle vigtige vitaminer og salte ud af kroppen, og det gavner bestemt ikke.

Masser af kostfibre: Især fra de grove grøntsager. Vælg fuldkornsbrød, -pasta og -ris. Den grove kost sætter gang i maven, så indholdet passerer hurtigere igennem og får affaldsstofferne ud af kroppen.

Dyrk motion: Fysisk aktivitet styrker kredsløbet, så blodet og lymfen bedre kan fjerne affaldsstoffer. Så se at komme i gang med at bevæge dig, for når du træner, bliver du varm og sveder. Det renser huden.

Mindre alkohol: Alkohol skader leveren, som er dit vigtigste afgiftningsorgan, så det duer slet ikke under kuren.

Undgå yoyo-slankekure: Hver gang, du taber en portion fedtvæv, afgives de ophobede fedtopløselige giftstoffer til blodet. Så hold dig fra slankekure under din detox.