Spis maven flad
Nu er sommeren endelig for alvor for døren, og det betyder for mange – og sikkert også for dig – sol og strand. Det er bare ikke altid lige det rareste, hvis maven buler lidt for meget ud over bikinikanten. Det er der heldigvis altid gode råd for. Spis maven flad! Opskriften på en flad mave er selvfølgelig en masse frugt, grønt, fisk, protein osv. Men noget af det vigtigste for, at din mave ser sig flot og slank ud på stranden er mange (men små og sunde) mellemmåltider. Det kan ofte i en travl hverdag godt knibe lidt med inspirationen i køkkenet til et spændende mellemmåltid – men så er det godt, at du er havnet her!
7 sunde mellemmåltider
- 2 dl mager surmælksprodukt med 2 spsk. müsli eller grovflakes. Surmælksprodukter og müsli går hånd i hånd – og er du ikke den store morgenspiser, er dette klart oplagt at begynde dagen med grundet de mættende proteiner og kostfibre.
- ½ skive rugbrød med 1 spsk. frisk ost pyntet med peberfrugt og radise. Speed mellemmåltidet op med et stykke hjemmebagt rugbrød. Det gør måltidet meget mere lækkert.
- Gulerod, agurk, blomkål skåret i stænger eller buketter med dip af 1 dl fromage frais rørt med krydderier. Grøntsager kan du spise løs af, og med en dip af fromage frais, gør det bare kuren endnu mere lækker.
- ½ skive fiberbrød med 1 spsk. mager smøreost eller frisk ost pyntet med agurk og peberfrugt. Fibrene og proteinerne er godt velrepræsenterede i dette mellemmåltid.
- 2 stk. fiberkiks med 3 spsk. mager hytteost eller rygeost og purløg, rødløg og radise. Her får du både en masse fibre, vitaminer og proteiner.
- 1 skive groft knækbrød og 1 stk. pære. Et stykke knækbrød går man aldrig galt i byen med – slet ikke hvis det er hjemmebagt.
- 100 g frisk frugtsalat fx af kiwi, æble, pære, appelsin med vanillecreme rørt af 3 spsk. fromage frais med 1 tsk. vanillesukker. Denne frugtsalat er optimal hvad angår vitamin- og mineralindtag. samtidig mætter den også dejligt, og har du en sød tand en dag, er den også meget velegnet til at stilne denne!
Håber, du kan komme godt i gang med at smide bikinikanten med disse skønne mellemmåltider! Det er næsten en fornøjelse at være på kur med disse lækkerier.