Stenalderkost opskrifter, det gode brød
Stenalderkost opskrifter
Det gode brød er et brød uden al den hvide mel og e-stoffer. Det gode brød er bagt af nødder og kerner og du får en opskrift på et stenalderkost brød her:
Stenalderkostbrød fyldt med nødder
Dette brød er fyldt med gode naturlige fedtsyrer fra nødder, kerner og olie som vores krop elsker. Vores hjerne er afhængig af gode fedtsyrer og der er masser af mæthed og energi i sådan et brød. Du behøver ikke at spise hele tiden, fordi brødet mætter i lang tid.
- 100 g valnødder
- 100 g pekannødder
- 100 g sesamfrø
- 100 g hørfrø
- 100 g solsikkekerner
- 100 g cashewnødder
- 100 g pinjekerner
- 100 g grønne græskarkerner
- 6 æg
- 1 dl rapsolie
- salt
Sådan bager du brøddet
Sæt ovnene på 160 grader. Bland ingredienserne sammen i en skål. Hvis du synes nogle af nødderne er for store kan du skære dem ud i mindre stykker. Gør en rugbrødsform klar og sørg for den er forret med bagepapir eller fedtstof. Fyld den dejlige nøddeblanding ned i rugbrødsformen. Sæt brødet i ovnen og bag det i en time. Du kan eventuelt dække brødet over så det ikke bliver brændt. Men de fleste ovne, plejer at bage brødet fint, uden det bliver brændt ved 160 grader. Når brødet er bagt, tager du det ud af ovnen og vender det ud af formen og lader det køle af på en rist.
God samvittighed
Det er et brød du kan spise med god samvittighed. Jeg har brugt en grundopskrift på stenalderbrød, men har selvfølgelig ændret den lidt, så den passer til min egen smag. Hvis du hellere vil have den originale opskrift kan du finde masser af opskrifter på nettet. Der er blandt andet Paleo-kost.dk, det er en kæmpe portal, der indeholder alt om stenalderkost. Det er nærmest en sekt, med alle de regler og normer. Men grundidéen er rigtig fin synes jeg.