En løbetur gør dig klogere

De fleste vil nok lige undre sig en ekstra gang over denne overskrift. Det lyder som et postulat, som er svært at bevise. Men jeg undrede mig også lidt, da jeg første gang læste overskriften i Familie Journalen i en artikel om nogle nye forskningsresultater. Det er forskere fra Cambridge i England, som har erfaret, at kroppen efter motion opbygger nye celler i kroppen og også i hjernen, således man opnår bedre hukommelse, samt hjernen bliver holdt ung og spændstig. Læs hele artiklen her om, løbetræning er godt for din hjerne. Et af de opsigtsvækkende resultater er i øvrigt, at det kræves mindst tre ugentlige træninger af mindst 30 minutters varighed, før tendensen giver sig udslag i en klogere hjerne.

 

Idræt gør dig klog

Igen kan overskriften provokere lidt, men den er tilsyneladende god nok. Forskerne overalt i verden er grundlæggende enige om, at al form for træning og idræt er godt for hjernecellerne. Så det er ikke kun en løbetur, som er godt for helbredet og for din hjerne. Det er alle former for idræt og fysisk bevægelse, som virker gavnligt. Det er forskere på Københavns Universitet kommet frem til, og man kan læse alle resultaterne i denne artikel på hjemmesiden Vores Puls, hvoraf det tydeligt fremgår, at motion er godt for din hjerne. Et af resultaterne er, at vores hjerne tænker mere logisk efter at have foretaget motion. Man løser hurtigere og mere effektivt problemer, hvor man skal tænke tingene igennem.

 

Motion gør hjernen glad

Jeg har et tredje eksempel på, at regelmæssig motion er godt for din hjerne. I en lang artikel på videnskab.dk har eksperterne kommet frem til gennem nogle forsøg, at intensiv motion stimulerer hjernens hukommelse. Derved får dit humør et boost, som hjælper på din energi og livsvilje. Den rigtige (og tekniske) forklaring er, at den fysiske aktivitet får musklerne til at danne hormoner og andre stoffer, som er forebyggende på alt lige fra hjertekar-sygdomme til kræft. Så der er mange fordele i livet ved at dyrke meget motion.